Vi holder os opdateret på de nyeste trends INDENFOR LinkedIn

Efter en inspirerende dag på LinkedSummit har jeg samlet nogle af de vigtigste indsigter fra dagen, hvor hovedpunkterne især omhandlede emnerne, employee advocacy og storytelling.

 

Vi holder os opdateret, fordi vi engagerer os i vores faglighed og de foreninger vi arbejder sammen med. Ved at holde os orienteret, kan vi hjælpe foreninger og medlemsorganisationer med at optimere deres kommunikation og engagement på sociale medier.

En af de vigtigste læringspunkter fra konferencen var betydningen af både frekvens og sammenhæng i kommunikationen. Det er afgørende at kommunikere regelmæssigt, men endnu vigtigere er det, at budskaberne er sammenhængende.

Ved at skrive direkte til jeres målgruppe og tilpasse budskaberne, sikrer I, at de engagerer sig i den kommunikation I sender ud. Når vi taler om regelmæssighed og sammenhæng betyder det faktisk at der er en forventning om at man leverer indhold på eksempelvis sin egen personlige LinkedInprofil og LinkedInside løbende og i nogenlunde samme tempo.

For eksempel kan man beslutte at udgive et LinkedIn-opslag hver uge, helst på samme ugedag og tid. Vi holder os opdateret på medier såsom LinkedIn, fordi den netop har et dynamisk algoritme bag sig, hvor det er en nødvendighed. Lige nu handler det om fællesskabet, og de opslag der er med til at drive engagement blandt følgerne.

Her er storytelling et nøgleelement for at skabe engagement og personliggøre jeres brand, så følgerne kan identificere sig med jer, og føle sig som en del af noget større. Dette øger troværdigheden og gør jeres budskaber mere relevante og interessante.

En succesfuld indholdsstrategi bør involvere en blanding af tekst, billeder, videoer og artikler for at tiltrække og fastholde opmærksomheden hos jeres målgruppe. Er der for meget af den samme type indhold, vil opslagene syne sig generiske, og dermed ikke tiltrække så meget opmærksomhed, fordi de netop ligner hinanden for meget.

 

Så husk de 3 punkter:

  • Frekvens og sammenhæng
  • Storytelling
  • En blanding af indhold

Når I skaber indhold, der er enkelt, målrettet og autentisk, stimulerer det engagement, hvilket opbygger troværdighed blandt jeres medlemmer og følgere. Dette får dem til at føle sig velkomne og som en integreret del af jeres fællesskab.

Vi håber, at disse indsigter kan være nyttige for jeres forening og hjælpe jer med at optimere jeres kommunikationsstrategi.


Relaterede indlæg

4 fifs til den gode foreningskommunikation

Hvis du gerne vil sætte skub i jeres foreningskommunikation, så er du kommet til det rette sted. Ved at have fokus på fire simple fokusområder kan du nemlig rykke din forening og skabe større opmærksomhed omkring jeres agenda. De fire områder kan du læse meget mere om lige her.

FORENINGEN FORTÆLLER

Om et samarbejde, der giver mening.

Vi vil fortælle jer en historie direkte fra en af vores værdsatte kunder, Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark. Vi deler denne historie for at vise, hvordan et samarbejde kan skabe mærkbare forbedringer og positive ændringer.

Tendenser i bestyrelseslokalet

Selv om vi primært arbejder med foreninger og frivillige bestyrelser er det relevant at blive klogere på de værktøjer og opgaver, som man arbejder med i de professionelle bestyrelser for både små og store virksomheder...